Handelsbetingelser
E. TJELLESEN A/S
CVR-nr.: 89885019
Engmosen 1, 3540 Lynge
webshop@gosh.dk
+45 45 81 82 88
Betaling
Alle beløb, der fremgår på hjemmesiden, er angivet i danske kroner (DKK), inklusiv moms og eksklusiv leveringsomkostninger.
GOSH Copenhagen tager imod online betalinger med; Dankort, Visa/Dankort, Visa, MobilePay, ViaBill og Apple Pay. Vi pålægger ikke dit køb nogen former for transaktionsgebyrer.
Betalingen af ordren bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
GOSH Copenhagen benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker.
Levering
Vi leverer kun varer inden for Danmark. Leveringstiden for din ordre er normalt 1-3 hverdage. Ved bestilling i weekend og på helligdage sendes varen afsted første hverdag. Ved bestilling på hverdage inden kl. 12.00 bliver varen sendt samme dag.
Vi leverer til privatadresser i Danmark – dog ikke Færøerne og Grønland.
Alle varer leveres med GLS.
Retur og fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt på vores webshop.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager din ordre. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, og vi ikke leverer dem samlet, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.Meddelelsen skal gives pr. mail på webshop@gosh.dk, hvor du tydeligt skal oplyse, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Du kan benytte Forbrugeraftalelovens standardfortrydelsesformular, som findes nederst i handelsbetingelserne.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Hvis du ønsker at returnere en eller flere varer, dækker vi returfragten. Bemærk dog, at dette ikke gælder for pakker, der ikke afhentes i pakkeshoppen og derfor automatisk returneres til os. I disse tilfælde vil fragtomkostningerne blive fratrukket det tilbagebetalte beløb.
Ved fortrydelse refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste standardlevering, som vi tilbyder).
Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen.
Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varen.
Varens stand
GOSH Copenhagen vurderer varens stand ved modtagelse.
Fortrydelsesret gælder ikke for forseglede varer, hvor forseglingen er brudt, og varen ikke kan returneres eller sælges igen af hensyn til hygiejne eller sundhed.
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Ved fortrydelse kan du risikere kun at få en del af købsbeløbet tilbage, hvis varen er værdiforringet som følge af brug.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.
Reklamationsret
I henhold til den danske købelov gives der 2 års reklamationsret på produkter. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Reklamation skal meddeles til GOSH Copenhagen i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses en måned som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.
Reklamationsretten gælder ikke ved fejl eller skader, der skyldes forkert brug af produktet.
GOSH Copenhagen dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.
Reklamationer sendes til vores lager:
GOSH COPENHAGEN
Att: Webshop
Engmosen 1
3540 Lynge
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Persondatapolitik
Når du køber en vare og selv videregiver dine oplysninger, modtager vi kundedata. Som dataansvarlig behandler vi dine personoplysninger sikkert og fortroligt. Dine personoplysninger bliver kun anvendt og opbevaret til de formål, de er indsamlet til.
Vi anvender tredjeparter til behandling af nogle af vores oplysninger, blandt andet i vores fragthåndtering, som ikke er udviklet af GOSH Copenhagen. Vi har indgået databehandleraftaler med vores partnere som garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.
Klagemuligheder
Du kan sende en mail til webshop@gosh.dk eller ringe på +45 45 81 82 88, hvis du vil i kontakt med os, har spørgsmål eller vil indgive en klage.
Hvis du har en klage, og det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, vil du kunne benytte en af følgende muligheder:
• Center for Klageløsning via klageportal v. Nævnenes Hus
• Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
• Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du indgive klage via EU-Kommissionens online klageportal
For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
GOSH COPENHAGEN
Att: Webshop
Engmosen 1,
3540 Lynge
webshop@gosh.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)










