Den 2. januar 1945, i skyggen af 2. verdenskrig og med rationering og usikkerhed som daglig virkelighed, grundlagde den unge og ambitiøse Einar Tjellesen virksomheden Brdr. Tjellesen. Det var begyndelsen på en rejse, der skulle ændre dansk skønhedshistorie.
Einar havde en baggrund fra medicinalgiganten Lundbeck, hvor han sideløbende med sit arbejde læste på handelsskole. Han havde hovedet fuld af idéer og hjertet fuld af mod og i midten af 20’erne kastede han sig ud i grossistmarkedet for medicin. Snart bredte han fokus ud til toilettartikler og dér, i duftens og velværets verden, begyndte et nyt kapitel. Senere trådte næste generation ind. Bo Tjellesen, Einars søn, havde arvet sin fars drive og visioner, men han drømte større. Han ville ikke blot sælge andres mærker; han ville skabe sit eget. Hans første store gennembrud kom i 1970’erne, da Bo introducerede det tyske brand Ellen Betrix i Danmark med stor succes. Men det var ikke nok.
Navnet “GOSH” opstod, som mange store idéer gør: tilfældigt under et krydsord, hvor Einar stødte på det korte, kraftfulde ord. Det fangede straks Bo, som registrerede navnet – og i 1974 blev GOSH officielt født.
I 1979 lancerede GOSH parfumen ‘Night in Paris’, og i 1982 fulgte de første makeupprodukter: mascara, eyeliner og en duo-øjenskygge under sloganet “Make it with your eyes”. To år senere, i 1984, kom gennembruddet med læbestiften “Shocking Pink”, som solgte 45.000 eksemplarer hen over en enkelt sommer. Et vaskeægte beauty-hit var født. Selvom Einar forblev en smule skeptisk over for den nye kurs for firmaet, talte resultaterne for sig selv. Bo blev udnævnt til CEO i 1984, og resten – som man siger – er ren skønhedshistorie.
”Vi har valgt, at al produktudvikling og distribution skal finde sted fra vores hovedkontor og fabrik i Danmark. På den måde sikrer vi, at alle produkter afspejler vores identitet og værdier. Vores mål er at tilbyde vores kunder trendy og kvalitetsrige produkter – til en rimelig pris.” Bo Tjellesen, Grundlægger
I dag distribueres GOSH i mere end 80 lande og ledes af næste generation i Tjellesen-familien. Marinus, Bolette og Julius Tjellesen fører arven videre sammen og skriver et nyt kapitel i GOSH Copenhagens historie, hvor familiens værdier og vision fortsat står centralt.
Hos GOSH er intet umuligt, og vi lægger al vores energi i at sikre, at drømme bliver til virkelighed.
Vi tror på plejende ingredienser og bestræber os på at gå foran i arbejdet mod en mere miljøvenlig og bæredygtig fremtid i beauty-industrien.
For at gøre en forskel skal man turde tage chancer og gentænke, hvordan tingene oprindeligt gøres.
De seneste år har vi truffet stærke valg for at følge med trends og imødekomme kundernes efterspørgsel verden over.
Vi passer på din hud. For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter skånsomme makeup-produkter begyndte vi at certificere med AllergyCertified.
Parfume er ikke en nødvendighed – derfor er mere end 80% af vores sortiment parfumefrit.
Vi undgår animalske ingredienser i udviklingen af vores produkter – uden at gå på kompromis med effekt og kvalitet. I dag er mere end 70% af vores sortiment vegansk.
GOSH har i dag cementeret sin position som et moderne og innovativt skønhedsbrand med dansk sjæl og international appel. Med alt fra ikoniske læbestifter og banebrydende mascaraer til hudpleje med omtanke og bæredygtige ambitioner. Produkterne udvikles stadig i Danmark – og det mærkes. Kvalitet, kreativitet og en passion for skønhed er de stærke hjørnesten i brandet.
Fra et krydsord i 1945 til makeuphylder verden over – GOSH er ikke bare et navn. Det er en fortælling om mod, innovation og skønhed, der tør larme lidt mere.










