Allergicertificeret, allergitestet og allergivenlig eller mild, ren og skånsom? Ja, der findes mange forskellige termer og anprisninger, men hvilke skal du kigge efter?
HVIS DU HAR ALLERGI..
Det kan være svært at navigere i, hvad du skal kigge efter, hvis du har allergi eller gerne vil sikre dig, at dine makeup produkter ikke indeholder unødig kemi.
Hvad betyder det, når et brand skriver, at deres makeup er Allergi Certificeret? Og kan du stole på, at du som allergiker godt kan bruge makeup, som er Allergitestet?
Jo, det vil vi gerne prøve at guide dig igennem!
Loven siger, at anprisninger skal være rigtige og dokumenterede. De skal være ærlige, rimelige, og lette at forstå. De har dog sjældent hverken klare eller faste krav.
Derfor kan makeup og plejeprodukter, der bliver markedsført som "sensitive", "milde" eller "skånsomme" f.eks. godt indeholde allergifremkaldende parfumestoffer.
'Dermatologisk testet’ er en anprisning, som du kan falde over flere steder. Det betyder, at produktet er testet på mennesker og under tilsyn af en dermatolog. Men det kan være svært for dig som forbruger at vide, hvad udtrykket derudover dækker over. Hvordan produktet blev testet eller hvad resultatet af testen var - dét findes der nemlig ikke klare krav til. ’Allergitestet’, ’Klinisk testet’ og andre lignende anprisninger har samme problemstilling.
CERTIFICERET MAKEUP
En god pegefingerregel er altid at kigge efter certificeringer på produktets emballage. Gå efter allergimærkerne Den Blå Krans eller AllergyCertified, hvis du helt vil undgå parfume og unødig kemi.
- AllergyCertified
- Asthma & Allergy Nordic (Tidligere: Astma og allergiforbundet Danmark) / Den blå krans
HVAD INDEHOLDER DIN MAKEUP?
Det er ingen skam ikke at vide, hvad makeup egentlig er lavet af. Det vigtigste er, at finde et brand, som du stoler på!
Det er dog altid en god ide at vide, hvor din makeup er produceret. I Danmark især, har vi enormt strenge regler når det kommer til produktindhold, og du kan derfor som udgangspunkt godt vide dig sikker, når du shopper dansk-produceret. Derudover kan du altid spørge brands efter INCI-lister, som giver et overblik over produktindhold. På vores hjemmeside finder du dem blandt andet under hvert produkt.
Allergy Certificerede produkter